Alt gik tabt …

Området ligger i Skibby, ved Roskilde fjord, og her er godt 180 sommerhuse – hvoraf mange har status af helårsboliger.

Her ses en af Bredskabsstyrelsens lastbiler køre ind i et område, hvor det er lykkedes at pumpe så meget, at vandstanden er faldet.

Når man kommer ind i området, til nogle af de steder hvor det er lykkedes at pumpe stort set alt vandet væk, ser man hvor stærk vandstrømmen har været da den kom væltende. Alt der decideret ikke er bygninger eller biler, er væltet eller skyllet væk fra folks haver. Det her fuglebur er skyllet væk fra den have det stod i og ligger nu ved en vej …

I dette område af Hyllingeriis steg vandstanden ‘kun’ 30-40 cm – som det kan ses nederst på huset, hvor der sidder rester af græs.

Her er vi nået til et område af Hyllingeriis, hvor vandet har stået særdeles højt. Mere end halvanden meter, som det kan ses …

… også her kan man på husets ydervægge se, hvor højt vandet har stået.

Over det hele i området flyder det med alt fra havemøbler og personlige ejendele til grene og brænde-knuder.

Her, blandt et hav af pejsebrænde, flyder en kasse med træstykker til at tænde op i pejsen.

På min vej, møder jeg Tommy, der står med en smøg og bare kigger udover et af de oversvømmede områder, hvor der stadig er op til halvanden meter dybt.

»Jeg står og ser på mit hus. Det ligger derude«, siger han og peger 15 meter ud over det, der ligner en sø. Hvor der ligger et hus under vand.
»Hele fundamentet er sunket, hvilket har givet huset en slagside på omkring 30 grader«, forklarer Tommy, der heldigvis ikke var hjemme da vandstanden steg.
»Jeg tog direkte fra arbejde og så videre til julefrokost i Hillerød, og da den var overstået overnattede jeg hos min mor i Gerlev. Så jeg blev først ringet op lørdag morgen med beskeden om, at den var gal.«
At den var gal er nok en underdrivelse. Som det ses så er Tommys hus nærmest ved at vælte ned over hans bil.
»Jeg har en kammerat, der engang boede på den gård, der ligger lidt nede ad vejen. Han fortalte mig, at den højeste vandstand de har haft herude var i 1970’erne … det var 90 cm. Denne gang nåede den så lige op på 2 meter og 20 centimer over den normale vandstand ude i fjorden«.
Tommy kan stadig ikke komme ind i sit hus. Ifølge Beredskabsstyrelsen er der for dybt og det er for farligt.
»Når de har fået vandet væk må jeg ind og se, hvad der er tilbage. Men fordi huset er tiltet regner jeg ikk’ med, der er noget tilbage jeg kan redde«, vurderer Tommy med en magtesløshed i stemmen.
»Beredskabsstyrelsen fortæller mig, at jeg nok skal regne med, at alt formentlig er under vand. Så … jeg har mistet alt. Simpelthen. Og nu må jeg bo hos min mor, indtil jeg finder ud af, hvad der skal ske. Jeg nåede kun at have stedet herude i to år.«

Tommys hus ligger til venstre – uden for billedet. Det her er vejen man skal ned af for at komme hen til huset. Nede for enden af vejen vurderes der at være næsten to meter dybt.
»Jeg var FULDSTÆNDIG paf da jeg kom herud og så det. En kammerat havde været herude og fortalt mig, at der var rigtig meget vand. ”Så meget kan der ikk’ være!”, sagde jeg til ham. Men da jeg så kom herud så jeg, at der var over halvanden meter vand ned over stien til huset. Og dér … ja, dér følte jeg sgu, at verden ramlede ned over mig. Og så begyndte tankerne jo; ”Du mister dét, og dét og dét”. Alle mulige af mine personlige ting kunne jeg se for mig. Som bare var væk. Altså min bil er jo bare en død ting. Den kan erstattes. Men personlige papirer, breve og … ja, fotoalbums. Den slags kan jeg aldrig få igen. Og jeg har ikke andet tøj end det jeg står i her. Alt ligger derinde.«

Bemærk, hvordan lysthuset til ventre er væltet omkuld af stormen og vandmasserne.

En mand, og hans ven, forsøger at komme ned til sit hus for at bjerge ejendele.

Vandet kom så hurtigt, at beboerne i dette hus ikke nåede at køre bilen ud af indkørslen.

Her er vi på vej ind i et område, hvor vandet står aller højest – tæt på to meter!

Endnu en familie, der ikke nåede at slippe væk i deres bil.

Denne familie forsøgte at flygte i deres bil, da vandmasserne kom, men vandet satte bilens elektronik ud af spillet og de måtte flygte til fods.
»Min mand begik den fejl at køre ned ad den vej, hvor det viste sig at al vandet kom. Og det kom pludselig. På få sekunder! Og så sad vi fast«, forklarer Pia Andersen, som du kan møde ved at scrolle længere ned på siden.
»Idet jeg åbner fordøren så VÆLTER det ind med vand. Og på grund af al bilens elektriske teknik var det lige før, dørene gik i baglås og vi ikke kunne komme ud«.

Også her kan man se, at vandet har været helt oppe ved dørens håndtag.

De to mænd, der forsøgte at nå frem og bjerge ejendele må give op – der var næsten to meter dybt henne ved huset.

Den røde bil, der ses ude i baggrunden, var to døgn forinden fuldstænding dækket af vand!

Der er en konstant trafik i området, af vogne fra Beredskabsstyreslen. Som hele tiden kører mandskab og materiel ind og ud af området.

Folk fra Beredskabsstyrelsen er igang med at samle, og udlægge, de hundreder af meter slanger, der tilsluttet pumper skal lede vandet tilbage i fjorden.

Trailere med tunge dieseldrevne pumper skal jævnligt flyttes rundt til nye ramte steder i området.

Et virvar af slanger til pumperne, der er igang i døgndrift. Bemærk pinden ude i højre side – ved siden af skraldespanden – med en gul sløjfe … så højt stod vandet da Beredskabsstyrelsen gik igang lige her. Den hvide snore længere nede på pinden er vandstanden to dage efter. Den gule sløjfe helt nederst var vandstanden tre dage efter.

Beredskabsstyrelsens folk har knoklet to-tre døgn og har i hvert fald to tre døgn mere forude.

12 el- og dieselpumper kører konstant. Hver pumper de 6.000 liter … i minuttet! Det giver 360.000 liter i timen – og 8 millioner 640 tusinde liter vand i døgnet!!!

Indsatslederen fra Frederikssund-Halsnæs Brandvæsen, Klaus Larsen, fortæller, at der vil gå dage før vandstanden for alvor synker.
»Vi har frarådet folk overhovedet at gå ind i området, blandt andet fordi der er en masse målerbrønde man kan falde ned i. Særligt i de værst ramte dele af området, der ligesom går nedad i en tragt. Her er der stadig op til to meter dybt. Og vandet er stærkt sundhedsfarligt fordi det er blandet med kloakvand. Så, hvis man skal ind skal man ind med Bredskabsstyrelsen.«

Her bor familien Andersen – mor, far, søn, en hund og kat. Deres hus er blandt de hårdest ramte.

Moren i huset er 44-årige Pia. Jeg møder hende mens hun sidder og er ved at tage vaders på. For første gang, siden vandet kom, skal hun ind i sit hus for at se om der er noget, som står til at redde.
Hun virker fattet når man taler med hende. Så meget, at jeg fortæller hende, hvor imponeret jeg er over, at hun kan tage det sådan. Efter, hun og hendes familie har mistet alt.
»Jamen, jeg var ikke fattet i går. Det kan jeg godt fortælle dig. Der græd jeg. Stort set hele dagen! Jeg havde det rigtig skidt … det går lidt bedre i dag. Alle siger, at det kun er døde ting. Men det er jo hele vores liv. Jeg er dog mest ulykkelig over, at alle min søns ting er gået tabt. Han ELSKER at spille guitar … og han har en meget dyr fenderguitar og forstærker. Og … ja, det er snart jul«, siger Pia og bliver tavs. Det er tydeligt, at tårerne presser sig på.

Her er familien Andersens hus – da vandet kom i fredags, gik det til op under tagrenden.

»Jeg har fået udleveret et par poser i det tilfælde, at jeg skulle finde noget der ikke er ødelagt«, fortæller Pia og sætter kurs hen mod huset.

Herinde står familiens anden bil. Den nåede aldrig at komme ud af garagen.

Pia kommer tilbage igen, efter den første tur inde i huset. Hun har fundet sønnens forstærker. Men den virker fugtig, forklarer hun. Mere end noget andet håber hun dog, at finde guitaren … uskadt.

Træskuret hos Pias nabo, der bor i huset til venstre, er sunket. Det var hos naboen, at Pia og hendes familie søgte tilflugt da vandet kom. Huset ligger væsentligt højere oppe end deres. Men alligevel kom der 30 cm vand.

Pia har været inde i huset igen og kommer nu ud med guitaren. Hun siger ikke noget. Men det gør hendes blik. Det er ikke gode tegn. Der løber vand ud af guitartasken.

En af familiens venner, der har kørt hende herud, tager guitaren ud, for at se hvor meget skade den har taget.

Pia går lidt væk … vandet løber ud af guitaren. »Vandet har slået revner i træet, Pia«, siger han. »Jeg er bange for, det bliver meget meget svært at redde den«.

Det er for meget for hende. Hun begynder at græde, og holder armen op for at tørre tårerne væk, mens hun går tilbage mod huset.

Lige ud for tommelfingeren til venstre kan man ane den ene af to store revner forårsaget af vandet.

Pia kommer ud efter en tredje tur inde i huset. Denne gang med familie-computerens harddisk. Og lidt tøj.

Hun giver harddisken til sin mand, der er ankommet. Ingen af dem siger rigtig noget.

… Pia spørger om jeg vil med hende ind i huset.

Hundens madskål, med mad, er stort set det eneste, der stadig er ovenvande.

Pia kommer ud af mørket – hun har fundet computerens tastatur og skærmen, hvor “kun soklen er blevet våd”, som hun fortæller med et meget lille smil.

Familiens spisestuebord, hvor de indtil få dage forinden indtog alle deres måltider.

I midten af billedet, sønnens skoletaske – og lige ovenover den, toiletbørsten, der er flydt ind i stuen fra badeværelset. Og blandt meget andet også nogle LEGO-klodser … som er spredt ud over hele huset.

I forgrunden af billedets nederste højre hjørne kan man se en af mange brændeknuder, der før i fredags lå i en stor stabel ved brændeovnen.

Da vi kommer udenfor igen fortæller Pia, hvad der skete da vandmasserne kom.
»Vi har jo flere gange oplevet at vandstanden er steget herude. Men normalt når det jo ikke at komme højere op end bildækkene. Så da de fredag varsler, at der kommer forhøjet vandstand, siger min mand: ”Det kommer ikk’… der sker ikk’ noget”. Men omkring ved 22-tiden går min søn og jeg ud for at se, hvad der skete. Og der ser jeg så, at vandet begynder at strømme ned mod min bil, der står i indkørslen på det tidspunkt. Og da jeg så lukker hoveddøren efter mig, ser jeg tilfældigt om i haven og ser at den er fuld af vand. Så råber jeg til min mand, ”NU skal vi bare af sted!”«.

»Så nåede jeg lige at pakke to underbukser og to bluser i en taske, til hver af os alle tre. Og så tog vi vores kat og hund under armen og løb ud af døren. Der var ganske enkelt ikke tid til at gå rundt og lægge forskellige ejendele højt op så det ikke tog skade. For inden vi nåede ud og hen til bilen var vandet ved dørpanelet. Og så gik det stærkt.«

Her Pias terrasse ud til haven …

… og her hendes søns cykel, der i flere dage har stået helt under vand.

Op over dørhåndtaget … så højt steg vandet hos Pia og hendes familie. I dag ved de intet om, hvornår de kan vende tilbage. Lige nu bor de hos Pias fætter … på ubestemt tid.

Lidt efter at have talt med Pia, støder jeg på Christian (til venstre) og Kim.

Christian og Kim er på vej ned til to biler fra DONG Energy.
»Vi er på vej ned for at hente vand. Normalt er det jo strøm de gør sig i, men DONG har kørt noget rent drikkevand herud. Så vi skal ned og fylde op«, forklarer Christian, som stadig er chokeret over det de alle har været ude for i Hyllingeriis.
»På en halv time steg det sådan her«, siger Kim og lægger hånden op omkring bæltestedet.
»Det gik helvedes stærkt«.

De to mænd jeg har set nogle timer tidligere, har endelig – med beredskabsstyrelsens hjælp – haft held til at bjerge et par ejendele.

Et yngre ægtepar har været hjemme i deres hus for at bjærge, hvad bjærges kan. På cykel. Deres almindelige personbil kan ikke komme gennem to store ‘søer’, der dækker hovedvejen ind til området.

Indsatsleder, Klaus Larsen, fra Frederikssund-Halsnæs Brandvæsen giver sit sidste interview til et af mange fremmødte kamerahold.

Interviewet bliver kun kort – Klaus har travlt som kun få andre.

Dagen er slut for mit vedkommende – og for dette hold af trætte folk fra Beredskabsstyrelsen, der skal hjem og hvile … inden det går løs igen om nogle timer.